Nyhedsbrev  |  Uge 22 |  Maj 2026
Se nyhedsbrevet i browser

Byrum indviet med fest og farver

Tirsdag den 27. maj var der fest, farver og taler i forbindelse med indvielsen af byfornyelsen ved det nye stationsområde i Asnæs.

Ibs Plads og Enghaven i fuld sol, med flag og musik, taler og masser af gæster. Projekterne er resultatet af en lang og spændende proces, hvor byens mange aktører og borgere har bidraget med både ideer, tid, viden, materialer, hands-on hjælp og økonomi for at få skabt et stærkt og fælles samlingspunkt og byrum. Tak til alle involverede, og tillykke til Asnæs.

Se flere billeder
 

Sommer i Hjemme- og Sygeplejen: Husk at planlægge i god tid

Sommeren nærmer sig, og kommunen er klar til at hjælpe borgere, der har behov for hjemmepleje eller sygepleje i ferieperioden.
 
Der er sendt informationsbrev ud til borgere i Hjemme- og Sygeplejen med information om sommerdriften i ugerne 26-34. Her orienterer vi blandt andet om, at hjælpen i sommerperioden i nogle tilfælde kan blive leveret på andre tidspunkter eller af andre medarbejdere end normalt. Samtidig minder vi borgere og sommerhusgæster om, at sygepleje som udgangspunkt udføres i kommunens sygeplejeklinikker. 
 
 
 
Læs mere
 

Fantastiske Feriedage er landet

Sommerferien i Odsherred behøver bestemt ikke blive kedelig. I årets katalog finder du masser af aktiviteter for børn, unge og familier – lige fra sport og friluftsliv til kreative workshops og kulturoplevelser.

Mange tilbud er gratis, andre koster kun lidt, og der er oplevelser for både solskinsdage og regnvejrsdage.

Gå på opdagelse i folderen og planlæg en sommer fyldt med sjov, fællesskab og nye oplevelser.

Læs mere
 
Foto: Første spadestik til oplevelsesstien blev taget i marts måned i år.
 

Oplevelsessti fuld af omsorg og overraskelser

En ny oplevelsessti for beboere, pårørende, naboer og besøgende på Bobjergcentret i Asnæs, bliver officielt indvidet tirsdag den 9. juni.

Stien givermulighed for at nyde en gåtur i naturskønne omgivelser tæt på plejecentret. Undervejs fører stien gennem fem oplevelser: Et lysthus, en nyttehave, en sansehave, en lund og en balancehave. Her er der mulighed for både bevægelse, ro, sanselige oplevelser og hyggelige stunder i det fri. Stien er blevet muliggjort takket være økonomisk støtte fra den A. P. Møllerske Støttefond. 

Læs mere
 
 
Ændrede åbningstider på genbrugsstationer
Bemærk, at genbrugsstationerne i Fårevejle og på Odden er lukket hele dagen torsdag den 28. maj på grund af personaledag for medarbejderne.
 
Grundlovsdag, fredag den 5. juni. lukker samtlige genbrugsstationer kl. 12. Genbrugsstationen i Hønsinge er dog åben for ubemandet adgang fra kl. 16-22, som den plejer at være.
 
Se mere
 
Søg støtte til fælles klimahandling 

Klimapuljen støtter projekter og aktiviteter, der skaber og inspirerer til fælles klimahandling på tværs af borgere, virksomheder og foreninger.

Den økonomiske støtte skal bidrage til at skabe flere lokale fællesskaber omkring mere klimavenlig adfærd, reduktion af CO2-udledninger og et mindre ressourceforbrug.

Læs mere
 

Ledige stillinger

Drømmer du om nye udfordringer? Så kig på kommunens hjemmeside, hvor der lige nu er 35 jobopslag:

- Naturmedarbejder
- Dagplejer
- Social- og sundhedsassistentelever
- Sommerferieafløsere til Hjemme- og Sygeplejen

... og mange flere.

Del gerne opslaget med nogen, der drømmer om nyt job. 

Se de ledige stillinger
 

Borgermøder og andre arrangementer

Folkemøde Odsherred 
Fredag den 5. juni (Grundlovsdag) kl. 9-17, ved Den Rytmiske Højskole ved Vig. Læs mere
 
Indvielse af sti
Tirsdag den 9. juni fra kl. 14-17, Oplevelsesstien Bobjergcentret, Asnæs. Læs mere
 
Lukning af Sidingedæmningen
Tirsdag den 9. juni til tirsdag den 21. juli, lukket for trafik på grund af vejarbejde. Læs mere
 
Infomøde om AI
Onsdag den 17. juni kl. 15.00-16.30, på rådhuset i Højby, om brug af kunstig intelligens i mindre virksomheder. Læs mere

Møder i de politiske udvalg

Vil du vide mere om, hvad der sker i de politiske udvalg, kan du altid finde dagsordenener og referater her

Møde i Byrådet

Næste møde i Byrådet er tirsdag den 30. juni 2026 kl. 18.30
 
Du kan følge det hele på Facebook eller på Kommune-tv
 
Dagsordener og referater for byrådsmøder kan du se her

Nu kan du abonnere på aktuelle høringer og afgørelser

Aktuelle høringer om lokalplaner samt afgørelser om bl.a. klima, natur og landzone bliver offentliggjort på hjemmesiden. Du finder oversigten her
 
Ved at trykke på "Abonnement" får du mulighed for at modtage en mail, hver gang en ny høring eller afgørelse lægges op.