Nyhedsbrev  |  Uge 6 |  Februar 2026
Se nyhedsbrevet i browser
Ældre kvinde der ser på sin mobiltelefon

Opkald til Hjemme- og Sygeplejen samles i nyt lokalt Kontaktcenter

Når du i fremtiden vil i kontakt med Hjemme- og Sygeplejen i Odsherred Kommune, skal du ringe til ét nummer: 59 66 60 00. Her vil uddannet personale i et nyetableret kontaktcenter svare på dine spørgsmål eller hjælpe dig videre til rette vedkommende i systememet. Kontaktcentret skal fremover tage imod alle telefoniske henvendelser fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere. 

 
Læs mere
 

Ny læreruddannelse på vej

Det bliver snart muligt at tage en læreruddannelse med fast forankring i Odsherred. Uddannelsen er etableret i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon og flere kommuner i Vestsjælland - heriblandt Odsherred. Flere kommuner forventes at slutte op efterfølgende. Uddannelsen har base på HUSC i Holbæk, og er betinget af ansættelse på folkeskoler under studiet. 

Læs mere
 

Supplerende advokatundersøgelse

Her kan du finde de seneste opdateringer i sagen om fjernvarme i Odsherred

Læs mere
 

Klar til vinterferie

Skal du holde vinterferie i Odsherred? Uge 7 - næste uge - er ugen, hvor skolebørn som regel holder vinterferie, og hvis du ikke kaster dig ud i skieventyr i Alperne eller rejser til varmere himmelstrøg, så byder Odsherred faktisk også på et væld af gode oplvelelser med både indendørs- og udendørs aktiviteter. Læs mere i VisitOdsherreds farvestrålende katalog med muligheder for sjov og hygge i ferien - for både store og små snemænd.

Læs mere
 

Hvem var det der vandt i år?

Se fotograf Lars Wahls flotte billeder af vinderne af priserne ved årets OdsHædring, som blev afviklet i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter fredag den 30. januar. En herlig aften med guld, glitter, musik og festligt samvær.
Se billeder af vinderne her
 

Skolebørn var dyrlæger for en dag

I sidste uge var Vibeke og Mathias fra Odsherreds Dyrehospital på besøg på Nykøbing Skole i 1. og 2. klasse.

Lærerne havde ønsket et mere praktisk forløb, og derfor havde gæsterne fra dyrehospitalet, under overskriften ”Dyrlæge for en dag”, lavet et stjerneløb med 8 poster, som eleverne skulle løse i grupper af 3-4 elever. I opgaverne skulle eleverne bl.a. kigge på røntgenbilleder og kranier fra forskellige dyr, lige som de skulle lære om hundesprog, kattesprog, og organer i kroppen, og hvad de gør. En dag med en anderledes form for Naturteknologi på skemaet.

Læs mere om dyrevelfærd
 
 
Danmark dropper røgen - skal du være med?
Du behøver ikke stoppe alene. I Odsherred kommune afholder vi gratis rygestopkursus. Bemærk ny startdato er onsdag den 25. februar - så du kan stadig nå at være med.
 
Læs mere
 
Kom med til Jobmesse 2026
Er du ledig eller har du en virksomhed, som leder efter nye medarbejdere, så er det måske en god idé at komme med på den fælleskommunale Jobmesse 2026 i Hørve. 
 
Læs mere

Ledige stillinger

Drømmer du om nye udfordringer? Så kig på kommunens hjemmeside, hvor der lige nu er 29 jobopslag

- Dagplejer
- Ernæringsassistent
- Skolekonsulent
- Tjenestetidsplanlægger
- Chauffør

... og mange flere.

Del gerne opslaget med nogen, der drømmer om nyt job!

Se de ledige stillinger
 

Borgermøder og andre arrangementer

Jobmesse 2026
Torsdag den 12. marts, kl. 13.00-15.00, Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter i Hørve.
 
Erhvervskonference 2026
Onsdag den 15. april, kl. 15.30-20.00, Campus Odsherred Asnæs. Sidste tilmeldingsfrist er fredag den 20. marts.
 

Møder i de politiske udvalg

Vil du vide mere om, hvad der sker i de politiske udvalg, kan du altid finde dagsordenener og referater her

Møde i Byrådet

 
Næste møde i Byrådet er tirsdag den 24. februar 2026 kl 18.30
 
Du kan følge det hele på Facebook eller på Kommune-tv
 
Dagsordener og referater for byrådsmøder kan du se her
 

Nu kan du abonnere på aktuelle høringer og afgørelser

 
Aktuelle høringer om lokalplaner samt afgørelser om bl.a. klima, natur og landzone bliver offentliggjort på hjemmesiden. Du finder oversigten her
 
Ved at trykke på "Abonnement" får du mulighed for at modtage en mail, hver gang en ny høring eller afgørelse lægges op