Nyhedsbrev  |  Uge 38  |  September 2025
Se nyhedsbrevet i browser

Budgetaftale for 2026 er på plads. Læs den her

Den 18. september 2025 er der indgået aftale om budget 2026. Aftalen sætter blandt andet fokus på følgerne af Odsherred Forsyning, en styrket erhvervsindsats og etablering af et nyt demenshus.

Læs mere
 

Vær med til at skabe en mere levende bymidte

Hvordan kan Grundtvigsskolen, bymidten og forbindelserne imellem skabe en mere levende bymidte som samlingspunkt for kultur, handel og fællesskab i Nykøbing? Det vil Odsherred Kommune gerne have dit bud på, når vi holder borgermøde torsdag den 9. oktober.

Læs mere om borgermødet
 
Foto: Jonas Lysholdt Ejderskov/WWF Verdensnaturfonden

Livet skal tilbage i Sejerøbugten

Et af Danmarks største havnaturprojekter ser nu dagens lys i Sejerøbugten. hvor der blandt andet etableres stenrev, plantes ålegræs, udsættes torsk og skabes nye banker af blåmuslinger til gavn for både naturen og lokalsamfundet. Projektet, der har fået navnet Sejerø Seascape, gennemføres af WWF Verdensnaturfonden i samarbejde med forskere, universiteter, organisationer og Odsherred og Kalundborg Kommuner.

Læs mere her
 

Gode nyheder for foreningerne

Nyt fra Folkeoplysningsudvalget: Folkeoplysningsudvalget mødtes på møde torsdag den 4. september, hvor medlemmerne blandt andet fik drøftet budget 2026, disponeret ubrugte midler og tildelt støtte til en række foreningsprojekter.

Læs hele referatet fra mødet
 

Socialt Vælgermøde

Hvilke idéer har politikerne i i Odsherred Kommune til at imødekomme problematikkerne hos mennesker, der lider af angst, depression, livsstilslidelser, ødelæggende rusmiddelbrug, ensomhed, ustabile boligforhold - og deraf følgende mindreværd? KOm med til Socialt Vælgermøde torsdag den 9. oktober i Aksen i Asnæs.
Læs mere her
 

Fra Kommunens Facebookside: Farvestrålende containere

Genbrugsstationernes bogcontainere skaber tonsvis af direkte genbrug, men ser lidt kedelige ud. Derfor er kunstneren Martin Wiese begyndt at male dem med input fra genbrugsvejlederne.
Han er startet med containeren i Nykøbing, og hvis alt går vel, når han også den i Fårevejle, inden det bliver for vådt til at male.
 
 

Fra Kommunens Facebookside: Ka' det vafles?

For et par uger siden efterlyste vi vaffeljern på Facebook, og sidste fredag kom de i brug under overskriften ”Ka’ det vafles? på det årlige Ungefolkemøde på Campus Odsherred”. Eleverne skulle vafle sig igennem overskudsmad fra Madbanken i Nykøbing Sjælland. Det kom der mange nye opskrifter ud af – og tilbagemeldingerne var, at det var en sjov aktivitet – og at vaflerne faktisk smagte ret godt.
 

Fra Kommunens Facebookside: Ministerbesøg på Nykøbing Skole

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte Nykøbing Skole i mandag den 15. september, hvor han fik et indblik i 8. klassernes arbejde med Masseeksperimentet, som er verdens største ‘Student Science Project’. Her hjælper elever forskere med at indsamle data, som bliver brugt til forskning, der gavner samfundet. (Billedet er fra Nykøbing Skoles Facebookside)
 

Borgermøder og andre arrangementer

 
Naturgenopretning WWF
Lørdag den 20. september kl. 14.00 til 16.00. Informationsmøde om ét af Danmarks største havnaturprojekter, Gudmindrup Strand, 4572 Højby. Læs mere
 
Socialt vælgermøde
Kom til vælgermøde torsdag den 9. oktober kl. 16.00-19.30 på værestedet Vendepunktet i Asnæs. Vælgermødet er arrangeret af Odsherred Kommunes væresteder og Rådet for Socialt Udsatte. Læs mere
 
Borgermøde om byudvikling
Borgermøde om udvikling af bymidten i Nykøbing, torsdag den 9. oktober klokken 16.00 til 18.30, Grundtvigsvej 12, Nykøbing. TIlmelding senest den 1. oktober. Læs mere
 
 

Ledige stillinger

Drømmer du om nye udfordringer? Så kig på kommunens hjemmeside, hvor der lige nu er 30 ledige stillinger.

- Pædagog til vuggestue
- Husassistent
- Lærer til specialskole
- Social- og sundhedshjælperelever
- Naturfagslærer

… og mange flere.

Del gerne opslaget med nogen, der drømmer om nyt job!

Se de ledige stillinger
 
 

Møde i Byrådet

Næste byrådsmøde er tirsdag den 7. oktober.
 
Mødet kan følges på Facebook eller på Kommune-tv
 
På Kommune-tv kan du også gense tidligere byrådsmøder.

Møder i de politiske udvalg

Vil du vide mere om hvad der sker i de politiske udvalg kan du altid finde dagsordenener og referater her

Aktuelle høringer og afgørelser

 
Aktuelle høringer om lokalplaner samt afgørelser om bl.a. klima, natur og landzone bliver offentliggjort på hjemmesiden. Du finder oversigten her